Kategorier
Årets prismodtagere

Årets prismodtagere blev hædret i går

I går eftermiddags blev årets prismodtagere i Jels fundet og hædret. Det skete på scenen i Jels Motel & Sportscenter, som afslutningen på årets julemesse. »Årets Jelsing« og »Årets Forskønnelsespris« modtog hæderen og de flotte statuetter som hører med til priserne.

Årets Jelsing
I udvælgelsen af Årets Jelsing, hvor prisvinderen skiller sig afgørende ud, har komiteen lagt afgørende vægt på følgende positive egenskaber:

  • Årets prismodtager er Jelsing med et stort J.
  • Vedkommende er altid parate til at høre på folk og ofre tid og kræfter på at hjælpe.
  • Vedkommende er en virkelig god ambassadør for gruppen af frivillige hjælpere.
  • Vedkommende er altid smilende og i godt humør.
  • Vedkommende giver ofte udtryk for sin mening om, hvordan Jels by bør holdes.
  • Vedkommende nyder stor respekt, og er altid god for en frisk bemærkning.
  • Vedkommende skaber i sine omgivelser en fantastisk god stemning.
  • Vedkommende arbejder og markerer klart sin holdning til at give folk en god og sund hverdag.
  • Vedkommende holder sig opdateret på sine fritidsinteresser.
  • Vedkommende er et kendt ansigt i Jels Motel & Sportscenter, og forbindes som en fast del af motionscentret.
  • Vedkommende opfylder ved sin frivillige indsats på alle måder kravene til kåring som Årets Jelsing.

Årets Jelsing blev Erling Dammose.

Årets Forskønnelsespris
Komiteen har modtaget mange indstillinger til Årets Forskønnelsespris. Indstillinger på nybygninger, ombygninger og renoveringer i Jels. Rigtig mange af projekterne er gode kandidater, så det har været svært for komiteen at skulle vælge mellem de mange gode forslag. Men alligevel skiller årets prisvinder sig ud.

Bedømmelseskomiteens begrundelse:
Det ældre anonyme hus ved Jels Sø er over nogle år forvandlet til et flot og meget iøjnefaldende hus ved indkørslen til byen og det er lykkedes , at skabe nogle unikke rammer for deres fremtidige hjem her i Jels.

Der var sikkert mange i byen, der undrede sig over at det gamle hus delvis blev bevaret efter salget. Men med den nye fløj er der skabt en flot bygning, der føjer sig sammen med den bevarende del på en måde, så det hele fremtræder som en helhed – et nyt byggeri med hvide vandskurede facader og sort tegltag. Den nye fløj byder velkommen til alle, der er på vej ind i Jels, samtidig med at den afslutter husrækken på Jarlsvej på en overbevisende måde.

Haven er ligesom huset gennemført til mindste detalje med stier, beplantning og oplevelser. Det vidner om ejernes store interesse for båder hus og have, hvor alt har været vendt og drejet inden udførelsen.

Et flot og gennemført projekt og en flot velkomst til byens borgere og til byens gæster.

Årets Forskønnelsespris blev tildelt Jette Lassen og Hans Peter Carstensen for ombygningen af Jarlsvej 18.

Kilde: Jels.dk