Kategorier
Jels Lokalråd

Bierfest-penge til søbadet

Der var fra Bierfest-arrangørernes side blevet givet forhåndstilsagn om 5 kr. pr. solgt øl til Bierfesten, som blev afholdt i februar.

Der blev til festen drukket det der svarer til 4.160 stk. fadøl á en halv liter, hvilket gav en flot samlet donation på 20.800 kr.

Jesper Finnemann glæder sig over pengene, der forventes brugt til inventar i bygningen, når den engang står færdig. Benny Høgh Olsen glæder sig over det flotte beløb det er lykkedes foreningerne bag Bierfesten (Jels IF’s Venner, Jels Motel & Sportscenter og Jels Frivillige Brandværn) at samle så mange penge ind, og håber at de kan gøre gavn i det samlede projekt.

På billedet ses kasserer Benny Høgh Olsen, fra Jels IF’s Venner, overrække checken til formand for Jels Lokalråd, Jesper Finnemann.

Kilde: Bierfesten.dk