Kategorier
Jels Lokalråd

Lokalråd vil give nyt liv til stierne

I Jels Lokalråd arbejder en lille gruppe fra bestyrelsen i øjeblikket med stierne omkring Jels Sø.

Stierne bruges flittigt både af byens borgere samt udefra kommende, både i motions og naturmæssig henseende. Stierne, og området i det hele taget, trænger til renovering med bevarelse af det naturlige islæt.

“En borger foreslog navngivning af stierne, hvilket vi arbejder ud fra, så det bliver attraktivt og muligt at finde rundt i de skønne omgivelser. Projektet vil ske i samråd med Naturstyrelsen og vi arbejder også på hjælp til det økonomiske fra forskellige fonde”, udtaler Anette Dons Jensen fra Jels Lokalråd.

En lokal arbejdsdag er også på tegnebrættet.

Kilde: Jels.dk