Kategorier
Jels Lokalråd

Renovering af området omkring Jels Nedersø

En del af Jels Lokalråd, vil gerne renovere området omkring Jels Nedersø, her tænkes nye bord og bænke, stabilgrus på nogle af stierne, udtynding af bevoksning, ny trappe ved Vikingebyen / Planetstien, nye stolper til planetmodellerne, samt bedre skiltning/vejvisning af de forskellige stier og ikke mindst vejvisning til de forskellige shelter i området, med dertilhørende informationstavler om kultur / natur seværdigheder.

Der er fornyligt afholdt møde med Naturstyrelsen, som var positivt indstillede for vores forslag og der er lavet aftale om, hvordan man taget fat på opgaverne.

Naturstyrelsen vil levere materialerne til trappe og borde / bænke, Jels Lokalråd leverer arbejdskraften i form af frivillige hænder/maskiner til en arbejdsdag.

Vedrørende stabilgrus og infotavler vil lokalrådet søge økonomisk tilskud fra diverse fonde til materialer og håber også her at kunne udføre selve arbejdet af frivillige.

Der er taget kontakt til Jels Lokalhistoriske Arkiv angående navne på stierne og historien dertil.

Vejen Kommune er kontaktet angående stien fra Royal Oak til Jels Voldsted/Over Jels, da dette er et kommunalt anliggende.

I samråd med skovfoged Svend Hansen, vil lokalrådet se på udtyndings muligheder af den efterhånden voldsomme bevoksning, herunder også fjernelse af siv sved Svaneholm.

Jels Lokalråd søger derfor frivillig arbejdskraft til lørdag den 5. april, kl. 9-16 (eller så længe man har tid). Så har du tid, lyst og arbejdstøjet klar, hører rådet meget gerne fra dig/Jer. Mødested er ved Valhal.

For at tilrettelægge arbejdet og af hensyn til forplejning, vil Jels Lokalråd meget gerne have din/Jeres tilmelding på ide@jels.dk eller på telefon 74 55 27 38 til Anette.

Kilde: jels.dk