Kategorier
Musik ved søen

Musik ved søen – Program for dagen

Søndag den 30. august inviterer tre lokale foreninger samt SuperBrugsen i Jels til gratis underholdning ved Jels Søbad. Arrangementet, som har fået navnet “Musik ved Søen”, starter kl. 12.00 og slutter kl. 20.00.

Dagen starter med en officielt åbning af Jels’ nye klatre- og legeplads. Herefter vil der være musik fra forskellige bands samt et stort Sønderjysk kaffebord, som Jels Husmoderforening står for.

SuperBrugsen sælger lidt lækkert fra grillen samt øl og vand. Husmoderforeningen sælger kaffe og kage til fordelagtige priser.

Du kan se programmet for dagen på billedet herunder.

Der er Jels Borgerforening, Jels Husmoderforening, Jels Lokalråd og SuperBrugsen i Jels som står bag arrangementet.