Kategorier
Jels Lokalråd

Hjælp med at gøre Jels mere synlig

Jels Lokalråd, som ved den seneste generalforsamling fik det “gamle” koordinationsudvalg ind under vingerne, søger efter nogle lokale borgerjournalister, som kunne tænke sig at skrive om nogle af de mange aktiviteter der sker i Jels og Omegn.

“Vi stiller ikke krav om at du kan skrive en hel artikel eller noget i den stil, men hvis man f.eks. alligevel er til et af byens mange arrangementer, så kunne man måske tage et kamera og en blok papir under armen og skrive et lille resume af arrangementet”, udtaler Finn Bonde fra Jels Lokalråd.

Der er fra lokalrådet ikke krav om at borgerjournalisterne skal levere x antal historier i måneden, men hvis man har været til et arrangement, eller har noget som man ønsker at andre også skal læse i lokalaviserne eller på internettet, ja skriver man blot sin historie.

“Vi bliver nødt til at fortælle omverdenen hvad der sker her i vores lille samfund, således at befolkningen udenfor Jels også ser hvad der sker i byen. Og jo flere vi er om at løfte denne opgave, des flere historier kan vi få fortalt”, slutter Finn Bonde.

Alle borgerjournalister sender deres historier til PR-udvalget under Jels Lokalråd, som så læser historierne igennem, inden de bliver sendt videre til de lokale medier.

Hvis du er interesseret i at blive borgerjournalist eller har spørgsmål omkring dette, så kontakt Finn Bonde på telefon 40 13 21 92 eller via hovedbestyrelse@jels-if.dk.

Kilde: Jels.dk